Algeopblomstringer

I de frie vandmasser spiller planteplankton en stor rolle som primærproducent. Næringssaltene i vandet omsættes til organisk materiale og bliver dermed første led i fødekæden. Algerne er derfor en vigtig del af økosystemet. Hvis de gødes for meget opnås en negativ effekt idet planktonalgerne vil skygge for lysets gennemtrængning til bundplanterne. Samtidig vil de mange planktonalger synke ned under lysdybden og dø. Ved algernes omsætning frigives næringssaltene igen under forbrug af ilt. Derved kan der opstå perioder med iltsvind i bundvandet til stor skade for bunddyrene.

Normalt sker der en relativ kortvarig opblomstring af kiselalger i foråret, når solen begynder at stå så højt på himlen, at der bliver lys nok ned gennem vandsøjlen. I sensommeren ses igen en stigning i algemængden. Størrelsen heraf og arts­sammensætningen afhænger af vandets tempera­tur og af vind- og strømforhold.

Arter - giftige alger
Artssammensætningen af planktonalger kan have en væsentlig betydning idet nogle planktonalger kan være giftige. Giften kan ophobes i muslinger eller give hudgener og maveproblemer for badegæster.

Blågrønalgen Nodularia spumigena, foto Roskilde Amt

Der er så stor vandudskiftning i det centrale Øresund, at problemer med giftige alger er sjældne. Der sker indimellem kraftige opblomstringer af blågrønalger. Dette formodes at skyldes de høje sommertemperaturer samt vindstille vejr – disse alger kan i sådan en situation hurtigt blive dominerende. Masseopblomstringer af blågrønalger kan ses som et hvidligt skum eller uklart vand. Nogle arter indeholder gifte, som påvirker leveren og nervesystemet, mens andre arter giver eksem ved kontakt med huden og maveproblemer, hvis vandet sluges. Badning frarådes ved masseforekomst af blågrønalger.

Klorofyl
Vandets indhold af klorofyl er også et mål for mængden af planktonalger. Normalt måles der ca. 2 ug klorofyl pr. liter i Øresund, i sommerperio­den. Måles der mere end 8 ug/l regnes det for en masseforekomst af alger. 1996 måltes der 16 ug klorofyl/l i Nivå Bugt i marts måned. Samtidig måltes en sigtdybde på 3,5 meter. Det er meget sjældent, at der måles så høje koncentrationer. Ved efterårsmaksimum måles normalt omkring 4 ug klorofyl/liter.

Sigtdybde
Sigtdybden er udtryk for, hvor langt lyset når ned i vandsøjlen. Som nævnt reguleres sigtdybden hovedsageligt af mængden af planktonalger i vandet, og er dermed en vigtig parameter for målning af miljøtilstanden. Middelsigtdybten er ca. 7 meter i det meste af  Øresund. Der måles dog op til 13 meter i perioder med få planktonalger, og 3-4 meter ved algeopblomstring.