|
|
|
|
Offentliggjort 29. december 2003 03:00 Torsken er truet i Øresund Havbiologer og sportsfiskere på begge sider af Øresund
er bekymrede for torskebestanden og ønsker en fælles forvaltning, der kan
regulere og overvåge fiskeriet. Trods forbud mod trawl er de store torsk ved at forsvinde,
og det er første tegn på, at bestanden er truet. Makrellerne er stort set forsvundet, og der er blevet
langt mellem de store torsk over 10 kilo. Biologer og sportsfiskere ser tegn på, at torskebestanden
i Øresund er truet, og derfor ønsker de en dansk-svensk øresundsforvaltning.
Den skal beskytte bestanden og finde frem til fælles bestemmelser ved at
inddrage lokale fiskeriorganisationer, lystfiskere og regionale myndigheder. På en konference i Helsingborg for nylig blev de to
sportsfiskerorganisationer enige om at arbejde for en forvaltning, der kan
styre fiskeriet ud fra regionale og rekreative hensyn. Klassisk tegn
»De store torsk forsvinder nu fra Øresund,
og det er et klassisk tegn på, at der bliver fisket for hårdt. Det så vi i
Kattegat, Nordsøen, Skagerrak, Østersøen og ved New Foundland. Torsken er
næsten udryddet i Kattegat, og fiskeriet er hårdt i Østersøen, og derfor
bliver der fisket mere intensivt i Øresund. Desuden vandrer torskene fra
Øresund ud i de tomme områder i Kattegat, hvor man fisker med trawl. Der er
mange gode grunde til at værne om bestanden i Øresund,« siger Håkan
Carlstrand, biolog og fiskeplejekonsulent i Sveriges Sportsfiskerforbund. De danske sportsfiskere støtter det svenske initiativ. De
ønsker at undgå interesseslagsmål, som der har været mellem erhvervs- og
turbådsfiskere i Lillebælt, hvor flere både bogstaveligt kom i karambolage,
forklarer generalsekretær i Dansk Sportsfiskerforbund Jens K. Thygesen. »Vi bør sætte os sammen på regionalt plan og aftale regler
og kvoter, inden der opstår ballade, og inden bestanden kollapser. På
Lillebælt så vi nærmest piratagtige tilstande, inden der blev nedsat en
brugergruppe med parterne,« siger Jens K. Thygesen. En fælles forvaltning er mulig, fordi farvandet ligger
inden for begge landes 12-mile-grænse. Dermed må kun svenske og danske skibe
fiske i Øresund. Desuden siger et nyt EU-direktiv, at fiskeriet i visse
farvande kan forvaltes af regionale komiteer. EU har selv peget på Nordsøen
og Østersøen, men direktivet tillader også underkomiteer for f.eks. Øresund. Unikt fiskevand
Både biologer og sportsfiskere kalder
Øresund et unikt fiskevand, fordi der siden 1932 har været trawlforbud. Det
har hidtil betydet, at fiskene vokser sig større. Fiskeridirektør i Skåne Län Johan Wagnstrøm støtter ideen.
Han peger på det uhensigtsmæssige i, at Øresund er en del af Østersøkvoten.
Når fiskeriet i Østersøen er sløjt, står kvoten længe åbent, og det kan
betyde, at erhvervsfiskerne i Øresund fanger flere fisk, end bestanden kan
bære. Omvendt kan et godt fiskeri i Østersøen betyde, at fiskeriet hurtigt
bliver lukket i Øresund. Fiskeriet blev i år lukket 11. november, men da
havde øresundsfiskerne ikke kunnet fiske særlig længe på grund af iltsvind. »En fælles øresundskvote kan sikre mere stabile fangster.
Det bør være de biologiske forhold, der afgør, hvor meget der skal fiskes,«
siger Johan Wagnström. Han mener, at en forvaltning, der består af regionale
myndigheder og lokale organisationer, kan forebygge konflikter, som ofte
opstår, når fiskeriet styres af regeringer. Skåne Län ønsker lige-som Danmarks Fiskeriundersøgelser at
få et klarere billede af, hvor mange torsk alle typer af fiskere henter op af
Øresund. Derfor ønsker biologerne, at også turbådene, der tager lystfiskere
ud, rapporterer om deres fangster. |
|
