Miljøfarlige stoffer

Rapport fra Øresundsvandsamarbejdet: Miljøfarlige stofer i Øresund - en oversigt - Miljögifter i Öresund, en översikt. Pdf 4MB >>

Organiske miljøgifte

Sammenfatning
Kendskabet til de organiske miljøgifte i Øresund er begrænset. Et forholdsvis lille antal stoffer er blevet undersøgt, og måleserierne er ofte korte. De fleste undersøgelser er foretaget ud for Helsingborg og København. Man kan dog allerede på grundlag af de udførte undersøgelser slutte sig til, at miljømålene for Øresund ikke er opfyldte. Organiske tinforbindelser forekommer for eksempel i koncentrationer, som skader de vandlevende organismer, og stoffer, som i lang tid har været forbudt, såsom DDT og PCB er blevet påvist i forskellige organismer.

Indledning
Der forekommer i vort miljø – og i Øresund – et meget stort antal organiske miljøgifte, som stammer fra industriproduktion, forbrændingsprocesser med mere. Det store flertal af stofferne er dårligt undersøgte, hvilket gælder såvel koncentrationerne i miljøet som stoffernes indvirkning på sundheden og på økosystemerne. Virkningerne varierer generelt fra relativ uskadelighed til forskellig grad af giftvirkning såsom påvirkning af arveanlæg og forplantning, hormonforstyrrelser med mere. Mange miljøgifte er fedtopløselige og ophobes derfor i fødekæderne. Forskellige grupper af klorerede og bromerede stoffer samt organiske tinforbindelser hører til de mest velkendte af stofferne.

Miljømål for Øresund
Regionale miljøkvalitetsmål for organiske miljøgifte er blevet foreslåede i det dansk-svenske miljøsamarbejde. Forslagene indebærer, at koncentrationerne af organiske miljøgifte skal være så lave, at hverken menneskers sundhed eller den biologiske mangfoldighed trues. Udledningerne skal ophøre på langt sigt, og koncentrationerne i miljøet skal være nul. Det vil være svært at nå målene indenfor en overskuelig tid, selv om udledningerne ophører, fordi mange af stofferne er meget svært nedbrydelige.

Kilder
En oversigt over gennemførte undersøgelser i Øresund på den svenske side med hensyn til organiske miljøgifte findes i rapporten "Organiska miljögifter i marin biota i Skåne Län." Sammenstillingen gengiver resultater fra blandt andre vattenvårdsförbund og kommuner.
Den nedenstående kortfattede gennemgang er baseret på denne sammenstilling samt på nogen senere udførte undersøgelser. Sammenstillinger findes på den danske side blandt andet i årsberetninger fra den nationale overvågning NOVA fra amterne og fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU.

Metodevanskeligheder
Undersøgelser af organiske miljøgifte har i de senere år fået en noget mere fremtrædende plads i de svenske og danske undersøgelsesprogrammer for Øresund. Problemområdet er dog kendetegnet ved store videnshuller, metodevanskeligheder og en ujævn geografisk spredning af de gennemførte undersøgelser. Prøvetagningsmåden og analysemetodikken varierer for eksempel ofte mellem forskellige undersøgelser. Data dokumenteres heller ikke altid på en sådan måde, at de kan vurderes i forhold til Naturvårdsverkets bedömningsgrunder eller andre vedtagne vurderingskriterier. Tidsserierne er i mange tilfælde korte og adskillige undersøgelser har en engangskarakter.

DDT
Anvendelsen af insekticidet DDT, som er velkendt for dets alvorlige miljøvirkninger, blev forbudt i 1970-erne. Undersøgelser af DDT er på svensk side blevet udført med henblik på skrubbe Platichthys flesus, ising Limanda limanda, torsk Gadus morhua, blåmusling Mytilus edulis og havbørsteormen Terebellides stroemi. Koncentrationerne af s-DDT i skrubbelever (ca. 50 – 100 µg/kg fedt), som blev påvist i undersøgelser ved Öresunds Vattenvårdsförbund (ÖVF) i 1999, blev bedømt til at være lave til middelhøje. Sammenligninger med data fra ÖVF og Nordvästskånes kystvandskomite med hensyn til forskellige DDT-fraktioner i skrubbelever har vist, at målestationer i Laholmsbukten og i Skälderviken har været mere udsatte end målestationerne i Øresund. S-DDT i muskel fra ising i Helsingborg Kommune er endog blevet undersøgt (1998). Resultaterne viste, at isingen på de aktuelle stationer var udsat for en højere påvirkning end på referencestationerne i det nationale overvågningsprogram. Selv Helsingborg Kommunes undersøgelser af s-DDT i torsklever i 1996 og i 1998 viste forhøjede koncentrationer sammenlignet med det nationale program. Undersøgelser af s-DDT og af DDT-fraktioner i blåmuslinger er indgået i flere forskellige overvågningsprogrammer (Helsingborg Kommune, Nordvestskånes kystvandskomite, ÖVF med flere). Lave værdier ses alment i de senere år, og koncentrationerne ligger i mange tilfælde under detektionsgrænsen. Undersøgelser af s-DDT i havbørsteorm er i nogle år blevet gennemført i Helsingborg Kommune. Værdier, som blev bedømt til at være forholdsvis høje (ca. 1 – 4 mg/kg fedt) blev påvist i 1995. Koncentrationerne var betydeligt lavere de derpå følgende to år. Ingen undersøgelser er blevet udført efter 1997, fordi bestanden har været for lille.

Stationerne på den danske side af Øresund, som er placerede fra Køge Bugt i syd og videre mod nord ved Dragør, Kongedybet og Vedbæk, viser lave koncentrationer af DDT i blåmuslinger (0,2 – 0,5 µg/kg). Statens Forureningstilsyn (SFT) i Norge arbejder med 5 klassificeringsklasser af miljøgifte, hvor klasse 1, den bedste kvalitet, har en DDT-grænse på < 2 µg/kg.

TBT
Tributyltin (TBT) anvendes for eksempel som stabilisator ved PVC-fremstilling, som komponenter i fungicider og som tilsætningsstof i bundmaling til både. TBT er meget giftigt for marine organismer. Snegle er særligt følsomme, og eksponering kan medføre sterilitet og misdannelser af kønsorganerne. Man fandt for eksempel ved en undersøgelse af strandsneglen Littorina littorea i Malmø i 2000 alvorlige misdannelser hos snegle i Industrihavnen. Forekomsten af misdannelser faldt jo længere ude i havnen, prøverne var taget. En undersøgelse nær Københavns Havn af misdannede kønsorganer hos hunner af konksneglen Buccinum undatum viste, at alle individer på stationen havde misdannede kønsorganer. Forekomsten af misdannelser faldt med stigende afstand fra havnen. Analyser af tributyltin og dibutyltin (DBT) i blåmuslinger er blevet gennemført indenfor ÖVF's og Nordvestskånes kystvandskomites kontrolprogram 1999 – 2000. Resultaterne viser blandt andet, at TBT-koncentrationerne overskrider NOEC-værdien (6 µg/kg tørstof) ved samtlige stationer. NOEC betyder no observed effect concentration, altså den koncentration, hvor der ikke ses nogen virkning. Høje koncentrationer blev især påvist ved Höganäs (ca. 600 µg/kg tørvægt). Høje TBT- og DBT-værdier blev endog dokumenterede i undersøgelser, som blev udført af Helsingborg Kommune i 1999. De regionale kustvattenvårdsförbund har endog undersøgt TBT og DBT i skrubber i 1999 – 2000. Koncentrationerne blev bedømt til at være forholdsvis høje især ved Höganäs og i Laholmsbukten. Selv på den danske side findes forhøjede TBT-værdier. Høje værdier forekommer især i sedimenterne fra lystbådehavne for eksempel i Svanemøllehavnen (795 mg/kg tørvægt) og i Skovshoved Havn (1919 µg/kg tørvægt). Københavns Havn er derimod ikke lige så forurenet af TBT. De højeste værdier er 104 mg/kg tørvægt (i oliehavnen) og 132 µg/kg tørvægt (ved overløbet). Koncentrationerne af organiske tinforbindelser i Øresund fra Køge Bugt i syd og videre nordpå mod Dragør, Kongedybet og Vedbæk ligger for TBT mellem 8 – 25 µg/kg, for DBT mellem 4 – 24 µg/kg med en enkelt høj værdi i Kongedybet i 1998 for DBT på 52 µg/kg, og for MBT ligger koncentrationerne mellem 2 -10 µg/kg. Oslo-Pariskommissionen har udarbejdet en kvalitetsgrænse for TBT udfra økotoksikologiske vurderinger. Denne grænse er på 0,2 – 2 µg/kg. TBT-koncentrationerne overskrider denne grænse i alle prøverne. Den stærke erhvervstrafik i Øresund anses for at være årsagen til, at koncentrationerne af organiske tinforbindelser er forholdsvis høje i hele området.

HCH
Hexachlorcyclohexan er et insektbekæmpelsesmiddel, hvis anvendelse er forbudt i Sverige, men som tidligere blev markedsført under navnet Lindan. Undersøgelser er blevet udført på den svenske side af Øresund på blåmuslinger og havbørsteorme, men antallet af undersøgelser er ringe. HCH kunne påvises i blåmuslinger ved Helsingborgs undersøgelser 1995 – 1999. Koncentrationerne er dog faldet, og ingen af de forekommende isomerer kunne påvises i 2000. HCH er i enkelte år blevet påvist i havbørsteorm, men bestanden har i de senere år været for lille til fortsatte undersøgelser. Koncentrationerne af HCH i blåmuslinger i Øresund på den danske side fra Køge Bugt i syd og videre nordpå er lave og ligger mellem 0,1 – 0,35 µg/kg. Statens Forurensningstilsyn i Norge har en klasse 1 grænseværdi, hvor den bedste kvalitet er < 0,5 µg/kg.

HCB
Hexachlorbenzen blev tidligere anvendt til behandling af sædekorn mod svampeangreb. Det kan endog dannes uden forsæt ved forbrændingsprocesser og som forurening i industrielle processer. HCB er blevet undersøgt på svensk side blandt andet i blåmuslinger og i skrubber. Der er dog kun udført få regelmæssige undersøgelser. Koncentrationer, som blev bedømt som meget høje (2 -3 mg/kg fedt) blev i 1997 og 1998 fundet i Kopparverkshavnen i Helsingborgs undersøgelser. Koncentrationenre, som blev vurderet til at stamme fra en lokal kilde, faldt i 1999 og i 2000. Resultater fra målinger af HCB i blåmuslinger fra stationer i Øresund i 1999, som blev udført af ÖVF, lå under detektionsgrænsen. ÖVF undersøgte endog i 1999 HCB i lever fra skrubbe fra et antal stationer i Øresund. Resultaterne blev vurderede i forhold til Naturvårdsverkets tilstandsklasser for ålekvabbe og blev ikke anset for at være bemærkelsesværdige. Undersøgelser af HCB i fisk i Helsingborg Kommune i 1998 viste de højeste koncentrationer ved Kopparverkshavnen analogt med resultaterne af undersøgelserne i blåmuslinger. Chlorbenzener er endog blevet målt i sedimenter fra Københavns Havn, hvor forhøjede værdier findes ved det store overløbsbygværk ved Svanemøllehavnen.

PAH
Polycykliske aromatiske kulbrinter og polyaromatiske kulbrinter (PAH-forbindelser) dannes ved forbrændingsprocesser og indgår endog i råolie. Mange af dem er kræftfremkaldende. De er udpræget fedtopløselige. Koncentrationerne i skrubber i Lundåkrahavnen og i Lommabukten i 1996 lå under detektionsgrænsen for samtlige 16 forbindelser med undtagelse af fluoranten, som blev målt til 0,01 – 0,02 µg/g vådvægt på nogle målestationer. Samtlige PAH-forbindelser lå under detektionsgrænsen ved undersøgelser af skrubber i Øresund i 1999. De lave koncentrationer blev anset for enten at skyldes en lav belastning eller, at fiskene kan omsætte PAH. En konklusion var, at analyser af metabolitter i fremtiden kan være mere interessante. Der findes få undersøgelser på den danske side, men høje koncentrationer er målte i for eksempel sediment fra Svanemøllehavnen (14.120 µg/kg tørvægt). Koncentrationen af PAH i blåmuslinger fra Køge Bugt og videre nordpå ligger mellem 90 – 190 µg/kg. Værdierne er let forhøjede sammenlignet med Statens Forurensningstilsyns (SFT) klasse 1 grænseværdi for bedste kvalitet på < 100 µg/kg, men ligger på samme niveau som i de øvrige åbne farvande i Danmark.

PCB
PCB har været anvendt i transformatorolier, som blødgørere med mere. PCB er udpræget fedtopløselige forbindelser med stor evne til at ophobes i fødekæderne. De er en af de mest undersøgte miljøgifte. Der findes totalt 209 varianter (kongenere), og egenskaberne afhænger af, hvordan kloratomerne er placerede i molekylerne, og hvor mange der er. PCB er på den svenske side af Øresund blevet undersøgt i blåmuslinger, havbørsteorme, skrubber, isinger, ål, sild og torsk. Vurderingen betød for blåmuslinger, at de gennemførte undersøgelser ikke tydede på lokale PCB-kilder med undtagelse af Kopparverkshavnen i Helsingborg, og at koncentrationerne generelt kunne anses for at være lave. Koncentrationer, som blev bedømt som værende forholdsvis høje, blev bemærkede for blåmuslinger vest for Västhavnen og Kopparverkshavnen i 1997, men manglen på referenceværdier har indebåret vanskeligheder ved vurderingen af resultaterne. Vedrørende PCB-koncentrationer i skrubber blev vurderingen, at koncentrationerne stadig er så høje, at de bør kontrolleres. Resultaterne tydede på, at fisk i Lommabugten og i Lundåkrabugten var særligt udsatte. En undersøgelse i Helsingborg i 1998 vedrørende andre fiskearter tydede på en vis påvirkning af isinger og torsk. Blåmuslinger fra Dragør, Kongedybet og Vedbæk er på den danske side blevet analyserede for PCB. Der blev endog taget prøver fra Køge Bugt i 2000. PCB-koncentrationerne i muslingerne er lave, men skyldes tidligere forureninger, som indgår i sedimenterne.

Bromerede diphenylethere, phthalater, nonylphenoler og LAS
Bromerede diphenylethere anvendes blandt andet som flammehæmningsmiddel. De er meget persistente og er i de senere år blevet spredt vidt omkring i miljøet. Undersøgelser af bromerede flammehæmningsmidler i blåmuslinger er blevet gennemført af Helsingborg Kommune i 2000. Koncentrationerne af pentabromdiphenylethere var højst ved en station vest for Kopparverkshavnen. Koncentrationerne var noget højere end for PCB ved samme station, hvilket blev tolket som at flammehæmmere kan forekomme i samme omfang som PCB ude i miljøet. Phthalater (blødgørere), nonylphenoler og LAS (lineære alkylbenzensulfonater) er målt på den danske side. Disse tre stofgrupper findes i almindeligt afløbsvand fra industrier og husholdninger. Der er fundet stærkt forhøjede koncentrationer af alle tre stofgrupper i sedimenterne ved de store overløbsværker i Københavns Havn og i Svanemøllehavnen.

Tungmetaller

Sammenfatning
Belastningen med metaller er generelt aftaget i Øresundsregionen. Dette tilskrives forbedrede rensningsmetoder og reducerede udslip fra industrier. Enkelte undersøgelser i blandt andet Malmø og Helsingborg antyder dog, at betydelige metalforureninger fortsat kan forekomme lokalt. Meget høje koncentrationer af bly, kobber og kviksølv er blevet fundet i Københavns havneområder. Et billede af den totale forureningsbelastning med metaller i Øresundsregionen kræver flere undersøgelser især i havneområderne.

Inledning
Metaller forekommer naturligt i miljøet, og mange er nødvendige i bestemte koncentrationer for både dyrs og planters funktion. Såvel de naturligt forekommende som de skadelige koncentrationer af forskellige metaller varierer kraftigt. Følsomheden for og koncentrationerne af metaller i forskellige organismer varierer også betydeligt. Flere klassificeringssystemer er blevet udviklede for på enkel vis at kunne sammenligne koncentrationerne af forskellige metaller i forskellige organismer i konkrete miljøer. Nogle sædvanligt forekommende organismer som for eksempel blåmuslinger, årsskud af blæretang og aborrelever er blevet udvalgt som prøvetagningsmedier. Det er også sædvanligt at tage sedimentprøver af havbund, hvor der sker en årlig stofophobning. Man kan på den måde endog få en opfattelse af udviklingen med tiden, hvis man tager prøver længere nede i det ældre sediment. Hvis man kan beregne den årlige pålagring af sedimenter, kan man kortlægge forandringer i belastningen med metaller. Der tages i Øresund regelmæssigt prøver af metaller på spredte steder ved Öresunds vattenvårdsförbunds mellemkomst og lokalt i Malmø, Helsingborg og Landskrona gennem de pågældende kommuners prøvetagningsprogrammer.

Bedømningsgrundlag for miljøkvalitet
Vi diskuterer her koncentrationerne af metaller som afvigelse fra de naturligt forekommende koncentrationer. Naturvårdsverket har i rapport 4914 "Bedömningsgrunder för miljökvalitet, kust och hav" udarbejdet fem forskellige klasser for afvigelser fra de naturligt forekommende koncentrationer:

·Klasse 1: Ingen eller ubetydelig påvirkning
·Klasse 2: Lille afvigelse
·Klasse 3: Tydelig afvigelse
·Klasse 4: Stor afvigelse
·Klasse 5: Meget stor afvigelse

Hvor hyppigt et givet stof må overskride den naturligt forekommende koncentration varierer med forskellige stoffer og organismer. Den nuværende tilstand tyder på forhøjede koncentrationer af metaller i sedimenter og i organismer særligt i forbindelse med industrier og havnevirksomhed. Det foreslåede, kortsigtede miljømål for Øresund indebærer, at koncentrationerne skal være så lave, at de ikke forårsager skader på mennesker eller natur. Det langsigtede mål har til formål, at koncentrationerne skal være tæt på de naturlige baggrundskoncentrationer. Nedenfor gives et eksempel på en tabel til beregning af afvigelser fra den naturlige tilstand for metaller i overfladesediment ifølge Bedömningsgrunder för Miljökvalitet, Kust och Hav (SNV rapport 4914). Andre prøvetagningsmedier og -steder har andre grænser for de forskellige klasser.

Afvigelsesklassifikation af metaller i overfladesediment (0-2 cm) ved den svenske vestkyst ( Vsterhavet) og den sydvestlige sters (totalanalyser). Grnsen mellem klasse 1 og 2 udgres af sammenligningsvrdien (ca. naturlig baggrundsvrdi). Grnsen mellem klasse 4 og 5 udgres af 99 %-procentdelen af de indsamlede data


Afvigelsesklassificering af metaller i overfladesediment (0 – 2 cm) for Kattegat og den sydvestlige Østersø ifølge totalanalyser. Grænsen mellem klasse 1 og 2 udgøres af sammenligningsværdien (omtrent den naturlige baggrundsværdi). Grænsen mellem klasse 4 og 5 udgøres af 99 % - værdien af de indsamlede data.

Der udføres få målinger på trods af, at belastningen af Øresund med metaller er høj via påvirkning fra spildevandsrensningsanlæg, industrier, vandløb og skibstrafik. Belastningen er aftaget stærkt sammenlignet med udledningerne af metaller (fra rensningsanlæg og industrier) til Øresund i 1980-erne. Det gælder især for stoffer som arsen, kadmium, krom og kviksølv, som ofte kommer fra industrielle processer. Belastningen med disse stoffer er i dag mindre end en tiendedel af udledningerne i 1980-erne. Stoffer, som anvendes mere almindeligt i samfundet, som kobber, nikkel og zink er blevet reducerede til mellem en tredjedel og halvdelen af belastningen i 1980-erne. Udledningerne af bly til Øresund er faldet fra 2870 kg til 42 kg, hvilket tilskrives, at den blyholdige benzin er blevet udfaset.

Helsingborgs havneområder
Der tages i Helsingborg prøver af metaller i sedimenter fra både havne- og industriområderne samt langs med en gradient fra Rååns udmunding ud i havet. Arsen har en stor afvigelse fra de naturligt forekommende koncentrationer i og udenfor Kopparverkshavnen og en tydelig afvigelse i Sydhavnen. De øvrige havneområder har en noget forhøjet koncentration sammenlignet med gradienten udfor Råån. Kobolt forekommer i naturlige koncentrationer på alle stationer med undtagelse af en station, hvor koncentrationen er stærkt forhøjet. Blykoncentrationerne varierer lidt usystematisk, og i Råå havn ses en meget stor afvigelse, mens havneområderne generelt har højere koncentrationer end gradienten udfor Råån. Kobber udviser en meget stor afvigelse fra de naturlige koncentrationer i såvel havneområder som i nogle prøvetagningspunkter i gradienten udfor Råån. Krom og nikkel har kun naturlige koncentrationer i hele prøvetagningsområdet. Kadmium har generelt en lille eller tydelig afvigelse fra de naturlige koncentrationer i haveneområderne, men har en tydelig afvigelse udfor Råån. Kviksølv har generelt en tydelig eller stor afvigelse fra de naturlige koncentrationer bortset fra prøvetagningspunkterne længst væk fra Råån. Zink har en stor og meget stor afvigelse i havneområderne, men også udfor Råån.

Havneområderne i Malmø
Malmø kommune udførte i 2001 en undersøgelse af tungmetaller i sedimenter. Undersøgelsen er en opfølgning af en undersøgelse fra 1993 og blev udført i Oliehavnen, Yder- og Inderhavnen, Industrihavnen, Frihavnen, Nyhavnen, Kockumsbassinet, Limhamns sydlige bassin og lystbådehavnen. De højeste koncentrationer blev fundet i havne med ringe skibstrafik og derfor en ringe omrøring af sedimenterne. Arsen er steget markant på de fleste stationer; koncentrationerne var dog i nærheden af de naturligt forekommende. Kobolt blev ikke analyseret i 1993, men værdierne fra år 2001 lå alle omkring baggrundskoncentrationerne. Kromværdierne er generelt faldet på stationer med høje værdier, og på stationer med lave værdier er de steget sammenlignet med 1993. Koncentrationerne lå dog under eller omkring baggrundsværdien. Nikkelkoncentrationerne er generelt steget, men ligger stadig omkring baggrundsværdierne. Kadmiumkoncentrationerne ligger over eller meget over de naturligt forekommende koncentrationer. Et fald i koncentrationerne kan dog spores. De højeste koncentrationer blev målt i oliehavnen, Limhamn, Kockumsbassinet og Industrihavnen. Blykoncentrationerne er faldet siden 1993, men lå generelt over baggrundsværdierne. Zinkkoncentrationerne er både faldet og steget og ligger generelt over baggrundskoncentrationerne. Kobberkoncentrationerne er generelt faldet, men ligger stadig over baggrundskoncentrationerne. En stærk stigning i kobberkoncentrationerne er sket i en af delhavnene i Industrihavnen. Dette kan muligvis forklares ved, at nogle skibe behandles med kobberholdige bundmalinger.

Københavns Havn
Københavns Havn er stærkt forurenet med bly, kobber og kviksølv. Koncentrationer på 30 mg/kg tørvægt er blevet fundet i sedimenterne i Sydhavnen (hvilket er ca. 750 gange højere end sammenligningsværdien i bedömningsgrunderna). Koncentrationerne i Yderhavnen er faldet til 5 – 10 mg/kg tørvægt.
Svanemøllehavnen, Fiskerhavnen og Hvidovre Havn er alle stærkt forurenede med kobber (110, 95, 350 mg/kg tørvægt), bly (161, 72, 125 mg/kg tørvægt) og zink (247, 315, 565 mg/kg tørvægt). Kobberkoncentrationerne ligger mellem 10 og 20 gange højere end sammenligningsværdien, mens bly og zink ligger mellem 3 og 6 gange over denne værdi. Forureningsgraden er lavere for de øvrige tungmetaller.

Øresund
Öresunds vattenvårdsförbund tager prøver for metaller i blåmuslinger og i skrubber udfor Höganäs, Landskrona, Malmø og Klagshamn. Metalkoncentrationerne er generelt lave og ligger på niveau med de naturlige baggrundskoncentrationer. Der er dog konstateret forhøjede koncentrationer af bly i muslinger ved Malmø og af nikkel ved Klagshamn. En stærkt forhøjet koncentration af de organiske tinforbindelser TBT-Sn og DBT-Sn blev fundet ved Höganäs; disse ligger på et niveau, hvor det er sandsynligt, at hormonforstyrrelser forekommer hos følsomme arter. Selv de øvrige prøvetagningsstationer har forhøjede koncentrationer. Metalkoncentrationerne i skrubber lå på lave til normale koncentrationer for regionen. Der blev dog fundet forhøjede koncentrationer af kviksølv og krom ved Landskrona. Koncentrationerne af kviksølv lå over Livsmedelsverkets salgsgrænseværdi for fisk. En undersøgelse af blandt andet kviksølv i fisk blev udført i Malmøs havområde i 1997/1998.

Torsk, sild og skrubbe blev undersøgt. Koncentrationerne i samtlige arter lå godt under grænseværdien for salg og videregivelse. Koncentrationerne for de øvrige undersøgte metaller var på cirka samme niveau som ved andre undersøgelser i Øresund og i Nordeuropa. Blåmuslinger ved Dragør, Kongedybet og Vedbæk er blevet analyseret for tungmetaller – analyser er også udført i Køge Bugt fra 2000. Koncentrationerne af bly og kadmium er steget stærkt i perioden; niveauet for bly er steget med en faktor 3 og for kadmium med en faktor 2 – 5, mens koncentrationerne af kobber, nikkel, zink og kviksølv stort set er uforandrede. Den korte tidsserie gør det dog svært at afgøre, om det drejer sig om forandringer, eller om koncentrationerne er udtryk for tilfældige forskelle i prøvematerialet. Disse værdier ligger på trods af de høje bly- og kadmiumkoncentrationer under de grænser, som gælder for tungmetaller i levnedsmidler. Tungmetaller er desuden blevet undersøgt i skrubber udfor København og Vedbæk. Koncentrationerne af disse tungmetaller anses for at være tilfredsstillende, da de ligger på niveau med referenceværdierne og også under de grænser, som gælder for konsum. Der har været en positiv udvikling for kviksølv fra 1973 frem til i dag, da kviksølvkoncentrationerne i Københavns Havn er faldet med en faktor 4 og ved Vedbæk med en faktor 3.

Metaller i blåmuslinger i Helsingborg
Analyserne af metaller i blåmuslinger tyder på en høj grad af forurening. Koncentrationerne kunne kun for kviksølv betragtes som tæt på normale forhold. Nikkelkoncentrationerne er gennemgående høje i hele det undersøgte område. Blåmuslingerne udviste på mange stationer høje koncentrationer for bly, tin og kadmium. Stationer i Råå Havn og dens omgivelser viste tydelige forhøjelser af nikkel, kadmium, kobber og tin, hvilket peger på tilførsler fra Råån eller fra virksomheder i havnen. Tinkoncentrationerne var gennemgående forhøjede i havne, som besejles af større skibe. Koncentrationerne af mange metaller var dog lave udfor rensningsanlægget. Der findes store forskelle mellem, hvordan koncentrationerne afveg fra normaltilstanden. Muslingerne havde generelt en højere afvigelse fra normaltilstanden for bly, nikkel og kadmium end for kobber og kviksølv sammenlignet med sedimenterne. Koncentrationerne i muslinger kan være en bedre indikator for belastningen, da sedimenterne i vidt omfang har erosions-/transportkarakter.

Det foreslåede, kortsigtede miljømål for Øresund indebærer, at koncentrationerne af metallerskal være så lave, at de ikke forårsager skader på mennesker eller natur. Det langsigtede mål har til formål, at koncentrationerne skal være tæt på de naturlige baggrundskoncentrationer.