Planteplankton

Planteplankton i Øresund


	*Hvad er planteplankton?* Planteplankton er encellede mikroskopiske organismer med klorofyl. Vi kan ved at se ned i vandet kun ane deres tilstedeværelse som en farvning af vandet eller ved, at sigtedybden er ringe. Det, som gør dem så betydningsfulde, er, at de står for hovedparten af den plantebiomasse, som produceres i havet. Planteplankton driver med strømmene og reagerer på de vedblivende forandringer i det omgivende vand. De næringssalte (især kvælstof-, fosfor- og kiselforbindelser), som findes i vandet, omsættes af planteplanktonet ved hjælp af lysenergi til organisk materiale, som derved bliver tilgængeligt for næste led i fødekæde, nemlig dyreplanktonet. Artssammensætningen og produktionen styres af blandt andet lys, temperatur, tilgængeligheden af næringsstoffer og saltholdigheden. Den største artsrigdom i Øresund findes også i dette tilfælde på grund af den højere saltholdighed i den nordlige del og artsrigdommen aftager sydpå.


	Planteplankton i vore farvande kan meget groft inddeles i tre grupper: Blågrønalger (egentlig blågrønne bakterier), kiselalger og flagellater. Nogle planktonarter kan danne gifte (toksiner), som kan forårsage massedød af fisk, fugle og pattedyr, eller kan ophobes i skaldyr. En del giftige arter behøver kun at optræde i lave koncentrationer for at få en skadelig virkning.

	*Hvordan varierer planteplankton gennem året?* Forekomsten af plankton er lav om vinteren på grund af det begrænsede lys. Planteplanktonets aktivitet stiger om foråret i takt med den forøgede lysindstråling og høje næringstofkoncentrationer og kulminerer i marts-april med den såkaldte forårsopblomstring. Forårsopblomstringen udgøres for den største del af kiselalger og varer kun ca. 1 – 2 uger. Planktonproduktionen er normalt lav om sommeren på grund af mangel på næringsstofffer, men der kan ved egnede vejrforhold udvikles opblomstringer af blågrønalger. Flere blågrønalgearter kan udnytte luftens kvælsstof (kvælstoffiksering), hvilket er særlig betydningsfuldt, når vandets kvælstofforbindelser er opbrugt. Mange af blågrønalgerne er giftige, og giftigheden kan variere både indenfor samme art og mellem forskellige arter. Det anbefales ved masseforekomst af blåfrønalger, at man ikke bader, og især småbørn og husdyr, som let kommer til at indtage vand, bør ikke aflægge besøg ved vandet eller strandbredden.














	Foton ovan: © Frode Knipschildt


	Klorofyl Alle planter indeholder farvestoffet klorofyl a, som bruges i fotosyntesen, hvor lysenergi bruges til at omdanne uorganiske forbindelser til organiske forbindelser. Mængden af klorofyl a er et groft mål for biomassen af planteplankton i vandet. Årsvariationen i Øresund følger et mønster med lave koncentrationer om vinteren og derpå en kort periode med høje koncentrationer i forbindelse med forårsopblomstringen. Koncentrationerne kan stige tilfældigt om sommeren, men de er hovedsageligt lave. Klorofylkoncentrationen stiger igen om efteråret, men bliver som regel ikke så høj som under forårsopblomstringen. Årsmiddelkoncentrationen af klorofyl a har de seneste år ligget omkring 2 µg/l i hele Øresund. Selv sommermiddelværdierne (maj-september) holder sig omkring 2 µg/l. En lokal afvigelse er dog påvist i Lundåkrabukten i de to sidste år (hvilket kan forklares med store opblomstringer af blågrønalger).


	Der er på dansk (og svensk?) side etableret mål for planteplanktonet i Øresund. Det kortsigtede mål for klorofyl er en års- og sommermiddelværdi på 1 – 2 µg/l samt, at tilfælde med klorofylmaksima (> 8 µg/l) kun forekommer hvert tiende år. Det langsigtede mål er at få års- og sommermiddelværdierne ned på < 1 µg/l og at begrænse klorofylmaksima (> 8 µg/l) til højst hvert tyvende år. Det kortsigtede mål for planktonsamfundets sammensætning er en varieret artssammensætning, og det tilstræbes endog på langt sigt, at andelen af giftige alger mindskes.